Miljø og Råstoffer
Afdeling for Miljø og Råstoffer blev etableret ved Grønlands Naturinstitut i foråret 2014. Oprettelsen af afdelingen er en naturlig fortsættelse af Grønlands hjemtagelse af råstofområdet og Grønlands ønske om selv at kunne rådgive om miljøspørgsmål i forbindelse med råstoffer i landet. Opstart af afdelingen er sket med støtte fra den almennyttige fond Oak Foundation med hovedsæde i Schweiz og VILLUM Fonden i Danmark.
Afdelingen har som mission at yde Grønlands Selvstyre tværgående rådgivning vedrørende beskyttelse af det arktiske miljø i forbindelse med udnyttelse af den grønlandske undergrund. Denne rådgivning baseres på forskning, overvågning og samarbejde med andre rådgivnings- og forskningsinstitutioner. Formålet med rådgivningen er, at opretholde en god biologisk udvikling og sikre det traditionelle fødegrundlag for befolkningen samtidig med, at landets råstoffer kortlægges og udnyttes forsvarligt og bæredygtigt.
![]() |
Seneste nyt:
02.10.2019
Projekt om lokal viden vinder pris
Pinngortitaleriffik er stolte af at være partner i projektet BuSK, der netop vandt den...
17.06.2019
Delikatesse svamp fra Ameralik
Frederik Grønvold, der som fritidsinteresse er passioneret samler af alt naturrelateret, fandt...
07.05.2019
Nyudklækket Master of GIS i USA
Melisa L. Platson, oprindeligt fra Sisimiut, blev i fredags d.3.maj, færdig med sin uddannelse...