Hvidhval
 |
Delphinapterus leucas
Udseende og føde
Hvidhvalen (beluga) er en hvid tandhval uden rygfinne. Unge hvidhvaler har en grålig farve, men efterhånden som dyret bliver ældre lysner farven gradvist og hvidhvalen opnår sin hvide farve omkring 6 års alderen. En udvokset hvidhval er mellem 3-5m lang og vejer op til 1.500 kg. Hunnerne er en smule mindre end hannerne. Hvidhvalens føde består overvejende af fisk som polartorsk, fjordtorsk, rødfisk, havkat og hellefisk, men den spiser også blæksprutter, rejer, krabber og fjeldørreder. Hvidhvalens eneste familiemedlem er narhvalen
 |
 |
Udbredelse
Hvidhvalerne ses oftest i grupper på 2-10 dyr og de opholder sig året rundt i Arktiske farvande. I Østgrønland er hvidhvalerne et sjældent syn, men i Vestgrønland finder man hvidhvalerne i vinterhalvåret (efterår - forår) fra Qaanaaq i nord til farvandene syd for Diskobugten (se kortet til højre). Nogle af hvalerne bruger området i Nordvandet udfor Qaanaaq til fødesøgning, mens andre vandrer videre sydpå til fødesøgningsområder ud for Sisimiut, især Store Hellefiskebanke. Man finder hvidhvalen året rundt i det højarktiske, canadiske øhav og det er også her, at hvidhvaler, som har opholdt sig langs den grønlandske vestkyst i løbet af vinteren, vandrer til i løbet af foråret for at parre sig og kælve.
Status og forvaltning
Kommerciel fangst af hvidhvaler begyndte i slutningen af 1800- tallet og i løbet af 1920'erne var hvalerne helt forsvundet fra farvandene syd for 66° N på grund af overfangst. De fleste hvidhvaler, som fanges i Grønland kommer fra en enkelt bestand, og da bestanden er gået meget tilbage og dens udbredelse i Grønland er reduceret, betegnes hvidhvalen som kritisk truet på Grønlands Rødliste. Årsagen til tilbagegangen skyldes bl.a. høje fangster i perioden 1993-2003, hvor i gennemsnit 550 hvidhvaler årligt blev fanget. Siden fangstsæsonen 2004 har fangsten været reguleret med kvoter, og den seneste optælling af hvidhvaler i Vestgrønland tyder på, at antallet af hvidhvaler nu er stigende eller stabile efter en årrække med stærkt reduceret fangst. Det er Grønlands Selvstyre, som fastsætter kvoterne efter en rådgivning fra JCNB (Joint Commission on Conservation and Management of Narwhal and Beluga). Rådgivningen er baseret på forskning og optællinger af hvidhvalerne og GN samarbejder med NAMMCO og JCNB om at fastslå bestandsstørrelserne af populationer af både nar- og hvidhvaler, som deles med og også fanges i Canada.
 |
Forskning
Med hjælp fra både grønlandsk, dansk og international finansiering, har Grønlands Naturinstitut intensiveret forskningen og moniteringen af hvidhvaler i de seneste år. Undersøgelserne, som ofte foregår i tæt samarbejde med lokale fangere, fokuserer på hvalernes vandring, reproduktion og alder, samt tællinger fra fly. Det er på baggrund af disse undersøgelser at det nu er muligt at give en positiv vurdering af den grønlandske forvaltning af hvidhvaler.